Den mest oversete nyhed i den økonomiske verden er, at den offentlige beskæftigelse er steget med 38.000 (5 pct.), siden corona brød ud i februar 2020. Det er stik modsat det billede, man får af mediedækningen.
Udvidelsen af den offentlige beskæftigelse kan ikke begrundes med det demografiske træk. Ifølge Finansministeriet tilsiger den demografiske udvikling et svagt fald i den offentlige beskæftigelse i perioden. Oprindeligt blev den store stigning i den offentlige beskæftigelse begrundet med corona-udbruddet. Men der er som bekendt ikke corona længere.
Finansministeriet forventede i maj sidste år et markant fald i den offentlige beskæftigelse gennem 2022, netop fordi der ikke længere var corona-udbrud. Men faldet er udeblevet, og det medvirker til et mere stramt arbejdsmarked.
Man skal huske, at en ekstra ansat i det offentlige er lig med en færre ansat i det private erhvervsliv. Den nye SVM-regering burde have fokus på at nedbringe den offentlige beskæftigelse igen til niveauet før corona. En midlertidig sundhedskrise bør ikke bruges til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse.
Danmark har i forvejen næstflest offentligt ansatte pr. indbygger i OECD.
Den offentlige beskæftigelse dækker over ansatte i stat, kommuner og regioner. I Cepos har vi foretaget en analyse af, hvilke velfærdsområder i kommuner og regioner der har nydt godt af den markante beskæftigelsesvækst. Kommuner og regioner har siden november 2019 fået tilført 34.000 nye medarbejdere (hvilket svarer til en stigning på ca. 5 pct.).
Der er f.eks. kommet 12.000 flere ansatte i sundhedssektoren, heraf 10.400 på sygehusene (et løft på ca. 10 pct.). Det kan dog umiddelbart ikke forklares med corona, da der ikke har været nævneværdig coronasmitte i lang tid.
Ser man på børneområdet, er der kommet 5400 flere ansatte i daginstitutioner og dagpleje. Ud fra Finansministeriets opgørelse af det udgiftsmæssige demografiske træk burde den offentlige beskæftigelse være nogenlunde uændret på børneområdet. Inden for administration m.v. er der ansat 4000 flere, hvilket er en stigning på 6 pct.
Desuden er der ansat 3000 flere inden for undervisning og kultur, heraf er de 2000 i folkeskolerne (en stigning på 3 pct.). Dette på trods af, at der ifølge Finansministeriets opgørelse af det udgiftsmæssige demografiske træk for de 7-17-årige (som primært omfatter grundskolen) burde være et decideret fald i beskæftigelsen på området.
Trods den store tilførsel af hænder til det offentlige er der mange meldinger om for få hænder, og der udtrykkes ofte utilfredshed med servicen.
Det er med til at indikere, at der ikke er en til en sammenhæng mellem flere hænder på den ene side og bedre service på den anden. Vismændene har da også vist, at der på gymnasie- og daginstitutionsområdet ikke er sammenhæng mellem ressourcer og resultater.
For mig at se illustrerer tallene, at det ikke er flere hænder og ressourcer, der er brug for i det offentlige. Derimod er der brug for, at man får mere værdi ud af de mange hænder og ressourcer, der allerede er i den offentlige sektor. Man skal f.eks. begynde at trække på reformkataloget fra Helle Thornings Produktivitetskommission.
Jeg vil pege på, at man bør konkurrenceudsætte og udlicitere langt flere offentlige ydelser til private virksomheder, når de er bedre til prisen, hvilket i øvrigt også ville være i tråd med SVM-regeringens regeringsgrundlags ambitioner om øget frit valg.
Det kan fremmes ved at indføre udbudspligt for kommunale velfærdsopgaver.
Derudover bør man indføre mere individuel aflønning i det offentlige, så dygtige medarbejdere præmieres meget mere end i dag. Endelig er der brug for, at man bliver langt bedre til at omprioritere inden for det offentlige budget.
For eksempel bør man i staten reducere antallet af administrative medarbejdere. Siden 2011 er antallet af statslige administratorer vokset med 15.000.
Ved at reducere antallet til 2011-niveau kan der frigøres 9 mia. kr. I styrelser, departementer og i Nationalbanken m.v. Der kan skæres ned på antallet af djøf’ere, der så i stedet kan finde beskæftigelses i det private.
Endelig bør der indføres udgiftsmæssig nulvækst for kommunerne, så de får incitament til at prioritere inden for deres store budgetter.
Bragt i Børsen den 9 marts 2023
