Det er begyndt at gå op for politikerne, at EU er i alvorlige problemer.
Vi mangler økonomisk vækst og økonomisk robusthed. I sidste ende er bl.a. vores sikkerhed afhængig af velstandsniveauet. Præsident Macron har ligefrem sat spørgsmålstegn ved vores langsigtede eksistensgrundlag. Der er behov for en stærkere økonomi.
Diagnosen er rigtig, men mange af løsningsforslagene er ikke alene forkerte. De risikerer at gøre problemerne meget værre.
Den måske mest alvorlige trussel er imod EU’s grundlæggende institutioner. De får skylden for, at det er “for svært at træffe beslutninger”, og at EU “mangler muskler”, bl.a. fordi budgettet er lille, og at unionen normalt ikke kan optage fælles gæld.
Realiteten er, at de udbredte krav om kvalificerede flertal og i centrale spørgsmål enstemmighed i Det Europæiske Råd er en forudsætning for en decentral union af selvstændige, suveræne medlemmer.
Et andet Europa
Klassisk politologisk og konstitutionsøkonomisk litteratur viser, at lempede flertalskrav må forventes at føre flere ting med sig. For det første dårligere – dvs. mindre “efficiente” – beslutninger. Det hænger grundlæggende sammen med, at flertallet i højere grad vil kunne lade mindretallet bære omkostningerne.
Jo lavere flertalskrav, desto større muligheder for at belaste mindretallet. En pointe, der allerede blev påpeget af den svenske økonom Wicksell for over 100 år siden.
For det andet vil lempeligere flertalskrav føre til meget mere fordelingspolitik mellem EU-landene – sandsynligvis på bekostning af den interne fordelingspolitik i landene. For det tredje en centralisering, som trækker i retning af en føderal stat.
De to sidste konsekvenser kan naturligvis være legitime politiske ønsker, men i så fald bør det være resultatet af en åben debat. Og risikoen for, at EU sprækker yderligere på vejen, er betydelig. Hvorfor skulle bl.a. danske vælgere – og måske navnlig dem, der nyder godt af den store interne danske omfordeling – acceptere det?
Vi ville altså få et helt andet EU med i købet, hvis beslutningsreglerne bliver ændret.
“Besværlige regler er et plus”
Sagen er nok i realiteten den, at vi har omtrent så gode institutionelle rammer i EU, vi kunne ønske os. De “besværlige” regler for at træffe beslutninger, og det “demokratiske underskud” er et plus – og ikke et minus – set med konstitutionsøkonomiske briller.
Når EU alligevel har åbenlyse udfordringer med at føre en vækstfremmende politik, skyldes det snarere den politiske vilje.
Opskriften på en stærkere europæisk økonomi er ikke svær: Deregulering, styrket indre marked, frihandel, afvikling af statsstøtte, konsolidering af de offentlige finanser og prisstabiliserende pengepolitik. Det har tidligere været meget længere fremme på dagsordenen, og det er ikke flertalsreglernes skyld, at det ikke er det nu
Bragt i Børsen den 12. juni 2024
