Politikens debatredaktør Magnus Barsøe kritiserer hårdt Cepos’ analyse af forsvarsaftalen og de offentlige finanser. Specifikt mener han, at det er forkert, at råderummet er tømt frem mod 2033. Råderummet er Finansministeriets opgørelse af de penge, politikerne frit kan bruge på offentlige udgifter og lavere skat. Og derfor er det ikke en »social regnskabskonstruktion«, som Barsøe kalder det.
Det er vigtigt, at pengene passer. Forsvarsaftalen indebærer, at der budgetteres med et offentligt underskud på 0,5 pct. af bnp i 2033. Tidligere har rød blok i deres forståelsespapir sigtet efter offentlig balance i 2030. Det er fornuftigt og ansvarligt i stedet at operere med et underskud på 0,5 pct. af bnp. Det har jeg anbefalet i flere år. Så nej, Barsøe, jeg mener ikke, at »uansvarligheden hærger«, hvad angår forsvarsaftalen. Underskuddet øger råderummet frem mod 2033 med 13 mia. kr.
Trods udvidelsen af råderummet indebærer aftalen også, at råderummet nu er tømt frem mod 2033. Et bredt flertal af politikerne vil lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk. Dvs. når der kommer flere ældre, stiger udgifterne tilsvarende. Det koster ca. 35 mia. kr. frem til 2033. Hertil kommer nu 18 mia. kr. ekstra til forsvaret. Dermed er råderummet på 53 mia. kr. brugt – rub og stub.
Dermed er der ikke plads til varige forhøjelser af offentlige udgifter på de næste 11 finanslove. Der er f.eks. ikke råd til varigt at øge udgifterne til sundhedsvæsenet eller lette skatter. Det vil kræve ny finansiering.
Politikerne har imidlertid mange muligheder for at øge råderummet via f.eks. nye arbejdsmarkedsreformer. Arbejdsmarkedsreformer kan også kompensere for det jobtab, der sker i den private sektor, når forsvarsudgifterne øges med 18 mia. kr. Ifølge vores beregninger indebærer det ca. 13.000 flere soldater m.v. Det vil en til en indebære 13.000 færre ansatte i den private sektor.
Det ville være helt oplagt at reformere den danske SU, som er ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. En SU-reform, der bl.a. reducerer SU’en med 20 pct. og afskaffer det 6. SU-år, kan øge arbejdsudbuddet med 10.000 og give en budgetforbedring på 6 mia. kr.
Desuden kan efterlønnen afvikles, hvilket øger beskæftigelsen med 18.000 i 2030 og forbedrer de offentlige finanser med 8 mia. kr. i 2030.
På den meget lange bane medfører forsvarsaftalen – overraskende for mange – forbedrede offentlige finanser. Det skyldes, at Finansministeriet i den nye forsvarsaftale nedjusterer det offentlige underskud fra ca. 0,7 til 0,5 pct. af bnp i 2030. Ergo forbedres de offentlige finanser med ca. 0,2 pct. af bnp eller 4 mia. kr. på langt sigt. Så selv om aftalen tømmer råderummet, er den fuldt ud ansvarlig på den lange bane.
Bragt i Politiken d. 25. marts 2022.
