Mette Frederiksen har fremlagt sit grundlag for den kommende S-regering. Set fra et vækstperspektiv er der tale om det mest uambitiøse oplæg for en regering siden Nyrup startede reformbølgen. Der lægges ikke op til konkrete reformer, som får flere i arbejde og øger velstanden.
Mette Frederiksen vil i sit oplæg skaffe ti mia. kr. i øget råderum. Man vil øge skatterne, specifikt arveskatten for familieejede virksomheder. Et dårligt forslag, der vil inde- bære, at mange familieejede virksomheder drænes for kapital ved generationsskifter. Og så er der mindre kapital til investeringer mv.
Mette Frederiksen fremlagde før valgkampen 15 konkrete skattestigninger. I alt løber de op i fem mia. kr. Det drejer sig bl.a. om højere aktieskat fra 42 til 45 pct., forhøjelse af renteskatten fra 42 til 52 og en fordobling af arveskatten (for almindelige mennesker) fra 15 til 30 pct. på formuer over tre mio. kr.
Forslaget om højere aktieskat vil gøre det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer. Det vil skade produktiviteten og lønninger for danske lønmodtagere. Jeg håber, at S vil droppe bl.a. disse skattestigninger, men målet om at skaffe ti mia. kr. i råderum taler imod det. Desuden har de tre andre røde partier før valget lagt op til højere skatter. De Radikale vil øge skattetrykket med to mia. kr., SF med 17 mia. kr. og Enhedslisten med 37 mia. kr. Jeg undrer mig over, at de fire røde partier vil øge skattetrykket, når der er et frit råderum på 21,5 mia. kr. frem til 2025. Skal det offentlige forbrug følge det demografiske træk, koster det 20,5 mia. kr. Det undrer mig desuden, at en ny regering ikke prioriterer at sænke skatten for lønmodtagere. Det vil give dem mere privat velfærd i form af flere private forbrugsmuligheder og løfte beskæftigelsen. Hvorfor kan Mette Frederiksen ikke unde lønmodtagere at beholde nogle flere af deres egne hårdt tjent penge?
Jeg savner desuden en konkret målsætning for øget arbejdsudbud via nye reformer. Frederiksen lægger nærmest op til, at effekten på beskæftigelsen skal gå i nul. Det står i kontrast til Thornings regeringsgrundlag, der lagde op til at øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer via nye reformer. Man nåede at gennemføre reformer, som øger beskæftigelsen med godt 30.000 personer. Det fik flere med på arbejdsholdet og gjorde samfundskagen større. Det forekommer ikke at være en ambition for Mette Frederiksen.
Kommentar bragt i Børsen d. 27. juni 2019
