Ideen om, at unge mennesker først gør noget, der er til gavn for samfundet, får dannelse og fremmer sammenhængskraften, når statslig tvang er involveret, er forvrøvlet og en fornærmelse af danskerne, skriver Martin Ågerup.
Lars Løkke Rasmussen har lagt dele af et partiprogram frem. En skattereform er kun lagt frem i skitseform, men ser fornuftig ud for et midterparti.
Til gengæld skæmmes udspillet af et rædselsfuldt forslag om at indføre »borgerpligt« – en slags samfundstjeneste for alle unge.
Først skattereformen. Løkke vil »mangedoble« jobfradraget, som i dag gives til alle i beskæftigelse for den del af lønnen, der ligger mellem 202.700 og 262.700 kroner om året. Skattelettelsen målrettes altså moderate indkomster, selv om alle får gavn af den. Det bliver også mere attraktivt at være i job frem for på overførselsindkomst. Jobfradraget er dog ikke den mest effektive vej til at øge beskæftigelse og velstand målt pr. krone givet i skattelettelse.
Topskattegrænsen forhøjes »markant«, men samtidig indføres en ny mellemskat på ti procent. Tjener man mellem topskattegrænsen (552.500 kroner) og den nye »markant« højere topskattegrænse, slipper man altså ikke for samtlige 15 procent i topskat, men ca. fem point lavere marginalskat for en stor gruppe på arbejdsmarkedet er et skridt i den rigtige retning.
Desuden vil Moderaterne omlægge dele af SUen til lån, et godt forslag. Danmark har meget høj SU sammenlignet med andre lande, uden at den ser ud til at gøre Danmark bedre til at bryde den sociale arv i uddannelse. Færdiguddannede skal så til gengæld have et uddannelsesfradrag, så man »stilles … stort set som nu«. Det havde været bedre at bruge besparelsen fra lavere SU til at sænke topskatten, hvilket også ville øge incitamentet til at tage uddannelse, især dem med et stort lønafkast, og samtidig ville forbedre de generelle incitamenter til flid og produktivitet.
Løkke går den modsatte vej med sit forslag om en »top-top skat«, som øger marginalskatten for de højeste indkomster. Det vil højest give et symbolsk provenu: Faktisk fandt vismændene i 2011, at Thornings forslag om en millionærskat (som Moderaternes forslag minder om) ligefrem ville give et tab for statskassen.
Det er fornuftigt, at Moderaterne vil sænke kapitalskatterne. Danmark har nogle af de højeste kapitalskatter i verden, hvilket reducerer investeringer og iværksætteri til skade for os alle.
Moderaterne vil »sammentænke skattereformen med en CO₂-afgift«. En ensartet CO₂-afgift er klart den mest omkostningseffektive måde at nedbringe CO₂-udledninger på, så her er partiet på rette vej.
Den største knast i skattereformen er – ud over »top-topskatten« – at den gør skattesystemet endnu mere kompliceret: nyt uddannelsesfradrag og indførelse af mellemskat og top-topskat.
Styrket sammenhængskraft
Moderaterne foreslår, at alle unge efter endt ungdomsuddannelse skal tvinges til at aftjene et halvt års »borgerpligt« i det offentlige, kulturlivet eller civilsamfundet. Argumentet er, at sammenhængskraften i det danske samfund er truet, og derved kan styrkes.
Sammenhængskraft er et luftigt begreb, men en indikator som borgernes tillid til hinanden viser ingen tegn på, at sammenhængskraften er truet – i hvert fald ikke før coronakrisen. Noget tyder på et bekymrende fald under coronakrisen, hvilket flere frihedsberøvende indgreb mod de unge næppe vil være den rette medicin imod.
Der er ingen belæg for, at værnepligten fremmede sammenhængskraften – i givet fald skulle mænd vise større tegn på sammenhængskraft end kvinder. Generelt fremmer frivillige interaktioner mellem mennesker tillid og sammenhængskraft, mens tvang gør det modsatte.
Forhåbentlig vil civilsamfundets institutioner sige fra over for dette forslag. Civilsamfundet bygger på frivillighed, ikke på tvang og har brug for at holde staten forsigtigt på afstand.
Forhåbentlig vil velfærdssektorens arbejdsgivere og fagforeninger få forklaret Lars Løkke, at unge tvangsarbejdere uden uddannelse og erfaring ikke vil være et aktiv, men en belastning for et plejehjem eller en uddannelsesinstitution – ikke mindst det første halve år, hvorefter man mister dem, og skal til at lære nogle nye op.
Ideen om, at unge mennesker først gør noget, der er til gavn for samfundet, får dannelse og fremmer sammenhængskraften, når statslig tvang er involveret, er forvrøvlet og en fornærmelse af danskerne.
Flertallet af unge mennesker tager på et tidspunkt et sabbatår, hvor de efter eget valg udvider deres horisont: arbejder, tager på højskole, rejser rundt i verden eller noget helt fjerde. Skulle et halvt års tvangsarbejde på et kommunalt plejehjem være bedre for sammenhængskraften end et halvt år med job på McDonald's efter eget valg sammen med en masse unge mennesker med forskellige baggrunde? Tankegangen er absurd.
Bragt i Berlingske d. 20. januar 2022.
