Udvikling i antallet af relativt fattige, 2000-2018

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Ud fra Thorning-regeringens definition af relativ fattigdom var der i 2018 65.900 relativt fattige personer i Danmark, svarende til 1,1 pct. af befolkningen. Det er mere end en fordobling siden år 2000, hvor der var 26.700 relativt fattige. Stigningen er særligt indtruffet siden 2014, jf. figuren.

Stigningen i den relative fattigdom på 24.000 personer siden 2014 skyldes i høj grad en stigning blandt indvandrere og efterkommere. 2/3 af stigningen (16.000 personer) er indvandrere og efterkommere, mens den sidste 1/3 (8.000 personer) er personer af dansk oprindelse. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med integrationsydelsens indførelse i 2015 samt kontanthjælpsloftet.

For at være defineret som relativt fattig, skal man 3 år i træk have: indkomst under 50 pct. af medianen, nettoformue på under 100.000 kr. samt ikke være studerende.

Der er tale om en relativ fattigdomsdefinition. En relativ fattigdomsdefinition har den ulempe, at den ikke forholder sig til, hvilke varer (husleje, mad mv.), det er nødvendigt at have råd til for ikke at være økonomisk fattig. Hvis hele Danmarks befolkning fik forøget deres indkomst med fx 20 pct., ville antallet af fattige ifølge denne relative definition være uændret, selvom også personer med lave indkomster får øget deres indkomst med 20 pct.

For at være defineret som relativt fattig, skal man 3 år i træk have: indkomst under 50 pct. af medianen, nettoformue på under 100.000 kr. samt ikke være studerende.

Der er tale om en relativ fattigdomsdefinition. En relativ fattigdomsdefinition har den ulempe, at den ikke forholder sig til, hvilke varer (husleje, mad mv.), det er nødvendigt at have råd til for ikke at være økonomisk fattig. Hvis hele Danmarks befolkning fik forøget deres indkomst med fx 10 pct., ville antallet af fattige ifølge denne relative definition være uændret, selvom også personer med lave indkomster får øget deres indkomst med 10 pct.

Fodnoter