Velfærdsstatens omfordeling: Ulighed reduceres med over 1/3

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for uligheden. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er indkomsterne fordelt. Hvis alle havde præcis de samme indkomster, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.

Gini-koefficienten for de disponible indkomster (indkomst fratrukket skatter) er på 28,9 pct. i 2017, jf. tabellen. At Gini-koefficienten ikke er højere end 28,9 pct. skyldes en kraftig omfordeling via skatter og ikke mindst offentlige overførsler.

Ser man på den samlede private indkomst (dvs. lønindkomst, kapitalindkomst, selvstændiges indkomst mv.), så udgør uligheden målt ved Gini-koefficienten 46,4 pct. i 2017. I denne opgørelse er der ikke indregnet skatter og overførselsindkomster. Dvs., at personer, der ikke arbejder (og som ikke har fx lønindkomst og renteindkomst mv.), har en indkomst på 0 kr. i denne opgørelse.

Hvis overførselsindkomster (f.eks. folkepension, førtidspension, dagpenge mv.) indregnes, reduceres uligheden markant med 14,1 pct. point (fra 46,4 til 32,3 pct.). Indregnes endvidere det danske skattesystem, der er progressivt (personer med høje indkomster har højere gennemsnitlig skatteprocent end personer med lave indkomster), reduceres Gini-koefficienten yderligere med 3,4 pct. point til 28,9 pct.

Regnestykket illustrerer, hvor meget den danske velfærdsstat omfordeler. Uligheden reduceres med over 1/3 (38 pct.) som følge af overførsler og skatter.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør